Menu

Der var engang en høker

1.vers
Der var engang en høker
i Skovby holdt han til
han samlede sin by og sit folk

Der var engang en slagter
der var engang en grill
og baner hvor børn spilled’ bold

Der var engang en møller
der var et mejeri
fra værftet hørtes hammerens slag

Der var engang så meget
men den tid er forbi
ja indtil vi ta’r den tilba’

Ta’r den tilba’
ta’r den tilba’
ta’r den tilba’
TILBAGE

2.vers
Der var engang en ø og
den sitrede af liv
et liv så fuld af mening og lyst

Og menneskene stod sammen
når kulingen var stiv
når omverd’nen hamrede på kyst

Når alt skal lægges sammen
når alt skal gøres stort
forsvinder rent en del af os selv

Det hjerteslag der samler
nej se hvad vi har gjort
vi piner det langsomt ihjel

Ta’ det tilba’
Ta’ det tilba’
Ta’ det tilba’
TILBAGE

3.vers
At større det er bedre
det er en simpel løgn
og vi er flasket op på dens gift

Men hvis vi kigger dybt ind i
klare børneøjn’
og får et erkendelses-lift

Forstår vi at profitten
er hård og kold som is
gi’r pokker i vort ve og vort vel

Hvis vi skal leve vid’re
i dette paradis
da må vi ta’ ansvaret selv

Ta’ det tilba’
Ta’ det tilba’
Ta’ det tilba’
TILBAGE

4.vers
Der var engang en høker
i Skovby holdt han til
han tog sig af vort ve og vort vel

Og hvis vi søger dybt nok
bag kapitalens spil
så bor han endnu i vor sjæl

Tag ham tilba’
Tag ham tilba’
Tag ham tilba’
TILBAGE

Der var engang en høker - Sangen af Ærø
Der var engang en høker - Sangen af Ærø

Lyd

Der var engang en høker - Akkompagnement
Der var engang en høker - Fællessang
Der var engang en høker - Sangen af Ærø